INTERVIEW MED PROF., DR. JUR. OG TIDL. JUSTITSMINISTER (S) OLE ESPERSEN.

Sept. 2001

Lise Lauritzen Loft:

“På de åndelige nævninges vegne har jeg fire spørgsmål til dig, Ole Espersen. Det første er: I hvilken udstrækning hindrer de internationale forpligtelser, som Danmark har påtaget sig, at Danmark ændrer sin lovgivning, hvad angår narko?

Ole Espersen:

Ja, det gør de faktisk i ret stort omfang. De er meget, meget detaljerede - det er flere konventioner, det drejer sig om. De nævner i hundredvis af præparater. Der er administrationer, der skal høres osv. Der er undtagelser man kan gøre, men kun af lægelige grunde. Så hvis man ser på ordlyden i konventionerne, så er vi bundet til i meget høj grad at føre den politik, vi har i øjeblikket.

Lise Lauritzen Loft:

Er de internationale forpligtelser, som vi i øvrigt ønsker at respektere, er de til hinder for at Danmark på forsøgsbasis foretager sig noget, som i øvrigt er i strid med forpligtelserne?

Ole Espersen:

Nej, det er derfor jeg nævnte, at efter ordlyden forhindrer det meget. Men det er helt klart, at de konventioner - som jo er 40-50 år gamle og afløste nogle, der var endnu ældre - de svarer ikke til vor tids erfaringer. Det er også grunden til, at man i Holland har gjort ting, som formentlig strider imod konventionen og til at man i Schweiz har gjort det. Det viser altså, at konventionerne er en tung byrde, de er svære formelt at ændre. Der er nogle procedurer. Man har ret til at foreslå ændringer, men det er politisk svært - det er jo verdensomspændende det meste - så man vælger i stedet på egen hånd - og måske i strid med ordlyden - at lave nogle forsøg. Så det kan man godt gøre, det er anerkendt. Der har ikke været nogle formelle protester imod det.

Lise Lauritzen Loft:

Hvilke muligheder består der for at slippe ud af de bestående internationale forpligtelser?

Ole Espersen:

Ja, de kan siges op allesammen - det er der juridisk ikke spor i vejen for - det er ikke sådan, at de er evigt gyldige. Men problemet er jo det politiske. For når man ser enhver start på en diskussion herhjemme - og sikkert også i andre lande - om f.eks. bare at lempe forbudet mod hash, mod cannabis - jamen, så er det som om, at vi står i en slags terrorisme-situation, hvor alle automatisk bakker op - en situation, hvor alt straks låser sig fast. Det emne må man dårligt nok tale om. Og enhver politiker - som gerne vil prøve med lidt nytænkning inden for stofområdet - de dårlige erfaringer med straffepolitiken taget i betrtagtning - bliver straks mistænkt for at gå ind for fri hash, fri narko, statsnarko og meget mere. Og så er det nemmere og billigere for de andre at sige: ‘Nej, det er dog en forfærdelig tanke - vi vil fastholde det, som det er.’ Skønt alle kan se, at kampen mod narko i USA - mod hash her - er tabt. Alligevel siger man: ‘Medicinen har ikke virket, vi må bruge noget mere.’ Og det er trist og derfor er det politisk set meget svært.

Lise Lauritzen Loft:

Hvad for nogle konsekvenser må vi forudse, hvis Danmark handler i strid med internationale forpligtelser? Kan vi forvente nogle?

Ole Espersen:

Nej, det tror jeg ikke vi kan. Næppe juridiske konsekvenser. For selvom det er konventioner, der er tiltrådt af mange, så er det jo altså FN-konventioner. Der er ikke noget tvangshåndhævelses-apparat. Jeg tror ikke, der er noget land, der ville foretage sanktioner overfor os i form af økonomiske sanktioner eller lignende. Vi kunne få kritik fra nogle lande, utvivlsomt. Der er jo nogle lande, som har en stærk politisk interesse i at fastholde det her system. Altså - når USA går ind i Colombia f.eks. - så er det efter min mening ikke for at stå fremmest for at forhindre dyrkning af opium, fremstilling af kokain osv. - det er af rent politiske årsager. Og jo mere du lemper på det her system - forbudssystemet osv. - jo sværere bliver det jo at bruge det som påskud for det, der sker. Så derfor er der mange interesser involverede. Derfor er det svært at få tingene formelt ændret. Det er måske også baggrunden for, at hvis man vil gøre noget som helst - og det mener jeg, at vi bør gøre - også lave forsøg - ja, så må man bare gøre det på egen hånd og prøve på at få så mange forbundsfæller som muligt. Der er heldigvis adskillige lande i Europa, som har den samme opfattelse, som vi har. Det nytter ikke noget bare at køre videre med de sædvanlige forbud.

Lise Lauritzen Loft:

Er der nogen hindring for at Danmark kan træde ud af Singlekonventionen?

Ole Espersen:

Alle lande kan opsige, der er oven i købet detaljerede opsigelsesvarsler. Det er muligvis sådan, at nogle kunne tænke sig at lave vrøvl i WHO eller sådant et sted. Men konventionerne - både Singlekonventionen og den anden konvention om de antrosofe stoffer - den med det kunstigt fremstillede amfetamin mv. - kan opsiges efter præcist de samme regler. Men det gør man jo ikke bare uden videre. Man forhandler jo først - prøver at få nogle forbundsfæller. Der er nogle administrative organer, som man selvfølgelig skal tage kontakt med. Og der er jo nogle lande, der er meget lykkelige for de her konventioner. Hvis du tager Thailand f.eks., dér henretter de jo narkosælgere. Og der er mange i Danmark, der tænker: ‘De ved s’gu hvad man skal gøre. Det er lov og orden det her.’ Men hvad er det, de gør i virkeligheden, visse korupte højere polititjenestemænd, dommere og myndigheder? De fjerner konkurrenterne, ikke? De konkurrerer jo med narkohandlerne. Forleden var der 100 højtstående politifolk i Thailand, der blev afsløret som narkosmuglere. Tænk, at have det våben, at du kan sørge for at dine konkurrenter bliver henrettet. ‘Nej, hvor er det flot,’ siger nogle så.

Men altså, med cannabis, der mener jeg, at det er kørt helt ud, når man ser på, hvad der bruges herhjemme af midler af politiet mod hashbekæmpelse. Det er jo ikke halvtreds millioner om året. Det er meget, meget mere, som kunne have været brugt utroligt meget, meget bedre andre steder. Tag den dér operation, hvor man i mange måneder havde fulgt et skib (Hela-sagen, red.). Så fanger man det i Helnæs Bugt. Man har regnet ud, at aktionen har kostet halvtreds millioner kroner. Prisen på hash var præcis den samme dagen efter, der var ingen mangel eller noget som helst forandret. Hvad havde man opnået ved det der? Intet, vel? - Andet end hvad der ligger af spænding i de der narkojagter eller hashjagter, hvor man leger røvere og soldater. Og der er ikke gjort noget som helst. Men det er jo åbenbart det, som vi politikere har ønsket.

Jeg forstår det ikke, men det er igen det der: På Christiansborg, der er man bange for at tage noget kontroversielt op - hvor VIGTIGT, det end er. Sidste år var der et konservativt folketingsmedlem, som antydede, at man måske kunne gå ind i nogle forsøg. Men det er meget usædvanligt. Ellers er det bare: ‘Nej, det går ikke, det er alt for farligt, de er bare ude på at få fri hash og statsnarko.’

Lise Lauritzen Loft:

OK. Tak skal du have.

LÆS OGSÅ 'KONTROLPOLITIK' af Ole Espersen