√

Christianias Kulturforening blev dannet i 1996 som en kulturel brobygger mellem på den ene side Christiania og det omgivende samfund og på den anden side Christiania og den store vide verden. Kulturforeningen tager på et uvildigt grundlag nogle af tidens tunge emner op til debat og behandler dem i en kunstnerisk og utraditionel form. Vi tror på, at det positive møde mellem modsætninger skaber fremdrift og blomstring.

- - -

FORMÅLSPARAGRAF:

Christianias Kulturforening har til formål gennem et kunstnerisk, socialt engageret arbejde at styrke Christiania-kulturen, udfra fristadens oprindelige idealer.

Foreningen søger ved brug af kunstneriske udtryk og virkemidler at bygge en åndelig bro såvel indenstads mellem de meget forskelligartede grupperinger på selve Christiania, som udenstads til det øvrige samfund.

Foreningen ønsker at skabe en dialog mellem mennesker, på tværs af etniske, alders- og klassebestemte forskelle ved kampagner, oplysende virksomhed og debat.

Christiania d. 1. oktober 1996

- - -

 

Der er myter og der er fakta om Christiania – og dem vil vi meget gerne medvirke til at få enten aflivet eller bekræftet.

Vi vil ikke lægge skjul på eksistensen af problemer på Christiania, men påpege det interessante i måden, hvorpå vi forholder os til dem – og løser dem.

Vi mener, at man må finde løsningerne på stedet. Det vokser man af og det skaber samtidigt en rummelighed og en tolerance over for andre mennesker. Det hjælper ikke noget, at vi “eksporterer” de problemer, der måtte være – det bliver de ikke løst af – højst til besvær for andre. Vi er nu engang dem, vi er, og vi må finde ud af det sammen.

Og så har vi selv byfornyet i snart 50 år.

HVIS Christiania bliver normaliseret, så er det ikke længere Christiania!

 

"Hvis du vil leve uden for loven, skal du vare ærlig", sang Bob Dylan.

 

Christiania har været en læreplads for mange - en livets højskole.

På Kulturforeningens vegne / Britta Lillesøe

Christianias mフlsᄒtning 1971
Christianias mフlsᄒtning 1971