 |
 |
 |
||||
 |
|
|
|
|
|
|
 |
||
|
|
|
 |
||
|
|
|
 |
||
|
|
|
 |
||||
 |
||||
|
|
|
|
|
|
||||
 |
||||
|
|
|
|
|
HVAD SAGDE VI?
Vi skriver nu 2017 og intet har rykket sig nævneværdigt i de 20 år, der er gået siden en gruppe mennesker fra Christianias kulturforening påbegyndte det omsiggribende undersøgelsesarbejde, som skulle føre til den første store høring om cannabis i Danmark, ’Langt ude i Hampen - en Høring om Hash, Hamp og Kultur’, som fandt sted i Den grå Hal i oktober 1997.
Vi havde oplevet alt for mange dårlige sider af forbudspolitikken og besluttede derfor at undersøge, hvorfor der overhovedet var opstået et forbud af netop brugen af cannabis.
Vi fandt bl.a. ud af, at der aldrig havde fundet den evaluering sted, af FN’s Enkeltkonvention om Narkotika fra 1961, som man altid foretager efter et stykke tids afprøvning, når en ny lov skal vedtages.
Enkeltkonvention blev således automatisk ratificeret i Danmark uden videre debat i 1963. Cannabis var således automatisk kommet ind under Narkotikaloven, hvad den har været lige siden.
I vores samfund savnedes ikke kun omsorg og forståelse over for problemers opståen, men også mere ånd i rusmiddeldebatten. Derfor ’opfandt’ vi et såkaldt åndeligt nævningeting, bestående af agtede og respekterede borgere i deres bedste alder, som skulle følge tre høringer i rap og på den sidste komme med en konklusion.
Vidner og eksperter – fra både ind-og udland – deltog i høringerne og repræsenterede de politiske partier, retsvæsnet, politiet, medicinalindustrien, behandlingsområdet, sygehusvæsnet, forskere, læreanstalter, landmænd, græsrødder, brugere m.fl.
Allerede en måned efter den første høring, fulgte endnu en høring. Denne gang inde på Christiansborg, hvor Christianias Kulturforening samarbejdede med Sundhedsudvalget. Høringen fik det ’poetiske’ navn, ’Folketingets Høring om Hash’. Og vores åndelige nævninge fulgte også med her. Selvom alle involverede havde anstrengt sig til det yderste – og især nævningene havde arbejdet hårdt – så skete der intet…
På den tredje og konkluderende høring – ’Alle Go’e Gange Tre - En Slutspurt’, i januar 1998 på Rytmisk Musikkonservatorium – voterede nævningene bag lukkede døre og kom frem og konkluderede, at cannabis i alle former skulle legaliseres – i starten dog som en forsøgsordning under kontrol… Alligevel lyttede regering og folketing ikke til os. Endnu engang kom intet nævneværdigt ud af vores fælles anstrengelser.
I 2001 satte vi endnu en stor høring op i Den grå Hal, ’Tågen Letter - Hva’Nu?’ – den fjerde høring i rækken – men heller ikke den rykkede de folkevalgte lovgivere ud af stedet.
To år efter, i 2003, gik fem af os i en deputation ind i Sundhedsudvalget sammen med en fhv. justitsminister og vores lokale apoteker – men heller ikke dér var der forståelse for vores råb om hjælp!
To mindre høringer fulgte, men intet hjalp!
Skruen uden ende!
Så nu står vi her igen i Den grå Hal på Christiania – dér, hvor det hele begyndte.
Vi startede med at spørge os selv:”Hvem skader, og hvem gavner forbudet”?
Vi spørger igen og konklusionen er stadig den samme: Kriminaliseringen gør mere skade end selve stoffet!
Argumenterne er de samme – her 20 år efter – men først nu er der momentum for en tilsyneladende begyndende lydhørhed over for argumenter som nævningenes og vores – SÅ: HVAD SAGDE VI?
Det kan I høre om – måske med lidt andre vendinger – men alligevel det samme igen – igen!
Velkommen til den femte i rækken af store høringer:
’HVIS… HVORDAN? HVORNÅR? - En Høring om Hash, Hamp og Kultur!’
Britta Lillesøe / Christianias Kulturforening, jan. 2017