CHRISTIANIA, 1. JULI 2012
I alle de snart 41 år, Christiania har eksisteret, har politikere og pæne lov-og orden-borgere ønsket og spået fristadens snarlige død. Al ragelset skulle jævnes med bulldozere. Beboerne skulle ud i samfundet og slutte sig til den konforme masse af forbrugsnørder. Og i stedet for stadens samfundsnassere skulle attraktive boliger i millionklassen tiltrække anstændige borgere med bugnende tegnebøger. I alle årene har fristaden levet i en permanent tilstand af snart frygt - snart håb. Og i ugerne op til denne dag har vi oplevet en fornyet kampagne, hvor dele af pressen og poppede politikere har forsøgt at fremstille Pusher Street som den sande repræsentant for fristaden. De har ikke fattet magien, eventyret, kreativiteten, solidariteten og troen på fællesskabet, der var drivkraften hos de ubændige, der i efteråret 1971 rev plankeværket ned for sidste gang og skabte et lille samfund, der på mange måder blev en inspiration for søgende mennesker i det ganske Danmark. Fra i dag hører I til de mere veletablerede med en sikret bolig, vil nogle påstå. Dermed vil pionérånden forsvinde. Den ånd, der i starten dominerede her ude, vil blive afløst af ligusterfascisternes selvtilstrækkelighed, hvor jeres egen bekvemmelighed vil fortrænge solidariteten med de udstødte af mange slags, som samfundet ikke kunne klare, men som her ude dengang fandt et fristed. Lov mig at disse sorte spådomme aldrig bliver til virkelighed. I 1971 var ungdomsoprøret blusset op. Alt var i forandringens tegn. Autoriteternes magt blev brudt. Troen på fremtiden var drivkraften. Jo, der var grøde i luften. Meget er forandret i samfundet siden dengang, men ikke just til det bedre. Egoismen har bidt sig fast. Markedskræfterne og finansverdenens uansvarlige spekulationer har brutalt kastet os ud i en dyb krise. Og selvom en regering kalder sig rød, er den med til at øge uligheden. Alt gøres op i kroner og ører. Kulturen er på sultekur, og den ægte og varme medmenneskelighed er blevet arkiveret på Rigsarkivet. Kære christianitter: I har stadig en meget vigtig mission. Vi der ude har stadig et enormt behov for at blive inspireret af Christianias kendetegn: Åbenheden, tolerancen, solidariteten og retten til at være anderledes. I var stædige. Knud Foldschack var kreativ og ihærdig. Og en regering ville én gang for alle af med problemet Christiania. Så et stort tillykke med den nye status. Ikke bare danskernes, men også udlandets opmærksomhed vil fortsat være rettet mod dette sted. Gør ikke vore forhåbninger til skamme.
Kjeld Olesen |
||