Det var en vellykket Kulturnat i CVK Auto. Der var en god stemning. Og måske er det også tiltrængt, at vi præsenterede os som andet end olieindsmurte formummede nørder i mørke rum bag låste porte. Henad ved 19-tiden var der ryddet op og støvet af, bilerne var rullet i stilling, JR havde lavet chilli con carne til de først fremmødte, der var musik og champagnebar hvor cyklisterne faldbød god boblevin. Jokke havde sat lys på gaden langs Loppebygningen og også i museet. Eugenio viste Kegresse-film, og jeg viste foto fra værkstedets tidlige Christianiadage og nogle gamle stumfilm med biler. Vi var vel ca. 12 CVK-medlemmer da vi var flest og måske 2-300 gæster indtil vi sluttede ved 12-tiden. Tekst og foto: Peter Juel Jeppesen |
||