Minoriteternes Grundlovsdag 2010. Christiania. Ved Den Grå Hal. Tale.

 

MG har været afholdt nogle år, de sidste i Christiania. Det er fjerde gang, jeg har holdt en kort tale på vegne af LA. Deltagerne er en skøn blanding af borgerretsorganisationer, flippere og humoristiske kunstneriske indslag. At danskere er gode til spontan organisering opleves tydeligst i netop Christiania.

 

Gustav Bunzel.

 

Landsorganisationen af Arbejdsledige (LA) efterlyser en nørd.

 

Landsorganisationen af Arbejdsledige (LA) har gennem nogen tid søgt efter en nørd. Eller flere for den sags skyld. For opgaven er stor. Og forfærdelig kedelig. Men lige så forfærdelig vigtig. Og man får ingen penge for det. Det skal altså være en meget særlig nørd.

Nørden skal blot lave en systematisk oversigt over, hvad Beskæftigelsesministeriet har foretaget sig de sidste ni år.

Før 2001 fik aktiverede ledige 11-12 kroner pr aktiveret time. Som noget af det første blev dette afskaffet. Aktivering skulle kun være besvær, ikke forbundet med nogen fordel. Men det blev ikke det sidste. De første forringelser er for længe siden glemt, fortrængt af de mange efterfølgere.

Nørden kan starte med at finde ud af, hvorfor Arbejdsministeriet hurtigt, uden drøftelse, blev omdøbt til Beskæftigelsesministeriet. Jeg spurgte ministeriet for mange år siden. Som svar fik jeg en udskrift af gammel en ministertale. I denne tale roste Claus Hjorth Frederiksen i henførte vendinger de forbilledlige initiativer, som Farums borgmester, Peter Brixtofte, havde taget på ledighedsområdet.

Tidligere var Arbejdsministeriet ikke blandt de tungeste ministerier. Hvorfor blev regeringens chefideolog og -strateg da Beskæftigelsesminister? Hvor mange områder har ministeriet tiltaget sig fra andre ministerier? Er der overhovedet noget tilbage i socialministeriet? Hvad er det nu hun hedder? Socialpolitikken er forvandlet til arbejdsmarkedspolitik, hvor det offentlige forvalter og finansierer en ren løntrykkerpolitik.

Hvilke institutioner har ændret navn og indhold. Hvor mange gange. Hvilke titler ændres, hvor mange gange. Hvem havde før hørt om en arbejdsmarkedschef. Findes sådan en endnu?

Hvilke love ændrer navne og paragraffer. Og hvor mange gange. Hvilken regel er ændret flest gange på de ni år? Nørden kan ikke nøjes med love og paragraffer, men må medtage cirkulærer, bekendtgørelser og vejledninger. Skuffecirkulærer kan nørden næppe få adgang til.

Hvilke gammelkendte ord forsvinder ud af myndighedernes sprogbrug. Hvilke ord erstatter dem?

I retsgyldige tekster som i almindelig journalistisk omtale. Hvilke er helt nye. Incitamenter, motivation, jobparat, matchgruppe osv osv osv.

Hvis vores nørd får opstillet dette i en systematisk skematisk kronologi, vil vi helt sikkert kunne se en mesterplan. Og forstå hvorfor Claus H F omtales som chefstrateg.

Gruppe efter gruppe blev ramt af mindre nedskæringer og stramninger og kunne derefter trøste sig med, at andre blev ramt. Del og hersk, har man kaldt dette i et par tusind år. Men når regeringen så havde været raden rundt med små forringelser, så begyndte man runden forfra. Hvor mange gange er dette sket de sidste ni år? Dette skulle nørden kunne finde ud af.

Regeringen fremsætter et lovforslag med stramninger. For at få flertal i Folketinget skal DF stemme for. DF får gennemført nogle ændringer til gavn for deres kernevælgere. Forslaget med ændringer bliver vedtaget. DF tager æren for ændringerne. Dette har bevaret regeringens flertal. Indtil nu.

Denne gang kiksede det.

Først ville man fastfryse alle overførselsindkomster i to år. Starthjælp, introduktionsydelse, kontanthjælp, førtidspension, dagpenge, sygedagpenge, folkepension , SU og utallige andre særindkomster.

Dette ville man så afbalancere ved at udskyde skattelettelser for de rigeste.

Det første berører mange. Et par millioner. Det andet få. Hvis beløbene balancerer, så fastfrysningen af 2 millioners indkomster i to år svarer til de rigestes udskudte skattelettelser, så må disse være store. Og kun fordi skattelettelserne er store, kan der være tale om balance.

Alle på overførsel fik en konkret kontant interesse i at stemme mod regeringen. DF konstaterede, at det går ikke. Så de fik fjernet forslaget. Og foreslog i stedet, at ramme alle fagforeningsmedlemmer og nogle af børnefamilierne.

Godt nok havde man reddet pensionisterne. Men for at redde netop den regeringen, der lige havde truet pensionisterne!

Man glemte så, at dagpengerettens længde ikke blot har betydning for ledige, men også for ansatte. Hvornår tør en ældre medarbejder sige nej? Kan man få en kassekredit i banken på dagpenge? Har periodens længde betydning herfor?

Så prøvede man en del og hersk. Der skulle spares på børnechecken. Man havde længe talt om, at der kunne spares på de riges børnecheck. Der foreslås så, at kun børnefamilier med tre børn og mere skulle opleve nedskæringer. Langt de fleste (i procent), der har mere end to børn, er fremmede. Men det er kun procentregning. Langt de fleste familier, der har mere end to børn er pæredanske. Hvad dog ellers?

VKO har på én gang, i én lovpakke, formået at true overførselsmodtagere, dagpengeforsikrede og forældre. Mon ikke de taber på det?

Så vidt, så godt. Men. Spørgsmålet er så. Er danskerne blevet klogere? Eller er det bare regeringen, der er blevet dummere?

 

Og Christiania er her stadig.