Hold fingrene fra Christianias natur

af Pelle Andersen-Harild, fhv. fredningstekniker i Miljøministeriet

Der er talrige undersøgelser der viser, at jo større plads naturen får i byen jo bedre trives ikke alene dyr og planter, men også mennesker. Grønt er godt for øjnene er jo en gammel talemåde.

Men det er desværre også en kendsgerning, at noget af det sværeste for mennesker er at holde fingrene fra naturen: Den skal friseres, kultiveres, tilpasses, tilrettes, tilskæres. Til hvad?

For Voldområdet på Christiania tyder meget på, at den skal tilrettes Slots- og Ejendomsstyrelsens hang til at skabe historiske anlæg. Eller måske er det bare en enkelt mands drengedrøm, der plejes.

Friserede vold og parkanlæg har vi imidlertid masser af: Kastellet, Kongens Have, Amaliehaven, Søndermarken, Bernstorffsparken, og lidt længere ude: Slotsparken i Hillerød, Kronborg. Så den historisk og havehistorisk interesseredes interesser må være tilgodeset i rigelig grad. Der er ikke grund til at også volden ved Christiania skal gøres til et goldt område.

Børn, barnlige sjæle og ganske almindelige mennesker har behov for en smule ufriseret natur. Et sted, hvor man kan ”blive væk”, hvor man kan lege røvere og soldater, hvor der kan skæres en kæp, hvor man ikke ved hvad der gemmer sig bag næste sving på stien, et sted hvor der er fuglesang, hvor den vilde kørvel vælter op, hvor træerne lukker sig over ens hoved, hvor man for en stund kan glemme, at man er midt i en storby.

Sådan et sted er Christianias voldanlæg og Stadsgraven. Og det skal det blive ved med at være.

Men ser man på Udviklingsplanen for Christianiaområdets voldanlæg som Slots- og Ejendomsstyrelsen har ladet et arkitektfirma udarbejde, så er det ikke SES mening med området. Planen indeholder ganske vist en lang række pæne formuleringer, men det er det rene ordgas. Et par eksempler:

Flere steder i planen siges det at ”rørskoven fastholdes og plejes”. Det er jo godt nok at fastholde rørskoven, men nogle steder agter man ”af hensyn til vandfuglene” at fjerne noget af rørskoven. Og en rørskov skal i øvrigt ikke plejes - den skal have lov at passe sig selv.

Et andet eksempel: Bevoksningen ”plejes med et tæt blomstrende levende hegn til gavn for faunaen”. Det er en standardsætning, der gentages mindst en snes gange i rapporten. Men et tæt blomstrende levende hegn eksisterer jo i forvejen i rigt mål på Christiania. Det rapporten prøver at sløre er, at man vil fjerne en meget stor del af den eksistrende busk- og træbevoksning og erstatte den med et eller andet stykke arkitektbotanik. Det faunaen på Christiania - og det gælder både fugle, sommerfugle, andre insekter, flagermus mv - har brug for er et område, der i så vid udstrækning som muligt får lov at passe sig selv: gamle træer, rådnende træer, buske, krat, rørskov i en skøn forvirring. Så skal faunaen nok klare sig uden SES indblanding.

Et sidste eksempel: På næsten hver eneste side i områdegennemgangen står der: ”De åbne arealer plejes med en tæt og artsrig græsvegetation”. Det er en forvrøvlet formulering, der ikke bliver bedre af at blive gentaget. Noget af det sværeste i naturplejen er at skabe en tæt og artsrig græsvegetation. I hvert fald, hvis den skal være blot nogenlunde rimelig naturlig og kræve et minimum af kostbar ”pleje”. Det er en ønskedrøm hos arkitekterne og en formulering, der skal få SES vandalisme til at glide ned hos den almindelig borger, der ser et væld af blomster og summende bier for sig. Men det kan simpelthen ikke lade sig gøre med mindre gartnerne skal i gang med kunstig udsåning af frø hvert forår. Lad i stedet være med at ødelægge det der allerede eksisterer og lad det udvikle sig på egne præmisser.

SES budgetterer med lidt over 30 mia kroner til deres såkaldte genopretning af voldanlægget. De penge var bedre brugt til andre formål. Lad i stedet volden være, støt det arbejde christianitter og andre allerede gør for at understøtte naturen på stedet. Hold fingrene væk og lad et stykke natur udvikle sig på egne præmisser.

Altså:

1) Dyr, planter og mennesker har brug for noget ”uplejet” natur. Det gælder ikke mindst børn

2) Vi har brug for det også i vores nærmiljø

3) Hold fingrene, motorsaven og plæneklipperen fra volden

4) Jo større variation i alder og artssammensætning blandt træer, buske jo bedre forhold for alle dyr og planter

5) Jo større et område, der får lov at passe sig selv jo mere spændende bliver det

6) Voldanlægget er ekstra værdifuldt på grund af samspillet mellem den salte Stadsgrav, rørskoven og ”voldskoven”

7) Brug dog de 30 mio til noget mere fornuftigt - f.eks. til at forbedre vandskiftet i Stadsgraven, så forholdene for vandfuglene bliver bedre og der bliver mere liv at se på for de tusindvis af besøgende.