Den sammenhængende by

Bygeograf Ellen Højgaard Jensen. Direktør Dansk Byplanlaboratorium

Stikord til høring 7/6 2008:

Ideal

Blandede boligområder, hvor de ressourcestærke hjælper de ressourcesvage og hvor der er mulighed for både naboskab og det tilfældige møde. En drøm om landsbyen i storbyen.

Virkelighed

Stigende opdeling af byen. Fragmenteret byliv. Uforpligtende fællesskaber.

Segregation er et fagudtryk, der betegner en opsplitning af byen i etniske og socioøkonomiske grupper. Den socioøkonomiske segregation har altid eksisteret, men den er stigende. Danskerne lever i enklaver og vælger naboer, der ligner dem selv.

Mange områder, som før var fælles, er i dag lukket af eller kommercialiseret.

Byfornyelsesstrategier

Visionen er at bremse den udvikling. Det forudsættes, at det er uhensigtsmæssigt for den demokratiske forståelse at vokse op i et kvarter, hvor alle andre ligner en selv. Forudsætningen for den moderne demokratiforståelse og velfærdsstatens opbygning er netop en tolerance overfor andre befolkningsgrupper. Planlæggere drømmer om den sammenhængende by og igangsætter til stadighed projekter, der skal skabe større sammenhæng og mere liv i byrummene.

Kernebegreber for kvarterløft, helhedsorienteret byfornyelse og områdefornyelse

Samlede visioner og målsætninger, Helhedsorientering, Borgerinddragelse, Politisk og institutionel empowerment, Partnerskaber. Alt det har Christianitterne et bud på.

Gennemgående konflikter

Mange steder ønsker beboerne, at deres kvarter bliver pænere om mere præsentabelt. Det går ud over bænke, skjulesteder, druksutter, skæve boliger, skurvogne mm. Sådan er det ikke på Christiania.

Hvad kan voldområdet tilbyde?

Voldområdet kan tilbyde oplevelser for alle Københavnere. Her kan alle typer mødes. Derfor er det vigtigt, at det er tilgængeligt og at der bliver knyttet stærkere fysiske bånd til Amager.

Men når det er sagt, så det vigtigste, at voldområdet beholder sit særpræg. Det er lidt mystisk og spændende at gå på oplevelse i. Her er et område med plads til de skæve eksistenser. Den slags områder bliver der færre og færre af - og vi skal værne om dem. Der skal fortsat være plads til alle. Man skal ikke føle, at man går ind på privat grund, men man må gerne blive overrasket. Både over ny arkitektur og mennesker, der er anderledes end en selv.

Spørgsmålet er, hvordan Christiania på lang sigt undgår intern segregation og lukkethed - og hvordan man i fremtiden bevarer åbenheden og ikke mindst overraskelsesmomentet på volden.