LANDSKAB OG BYPLAN

v. professor JENS KVORNING

 

Der er 3 store temaer i den aktuelle debat om storbyen:

1. Den kreative by / den innovative by / den lærende by - under disse overskrifter foregår en forskning og debat som beskæftiger sig med byernes evne til at omstille sig og tilpasse sig de nye globale vilkår.

2. Den oplevelsesrige by / den mangfoldige by udgør overskrifter for en anden indgang til diskussionen som er delvist overlappende med den foregående, men som især interesserer sig for byernes evne til at tiltrække turister og højtuddannede og dermed de firmaer som beskæftiger højtuddannede.

3. Den rummelige by / den åbne by fokuserer på byernes evne til at give plads for forskellige grupper - og især de potentielt marginaliserede - og dermed bl.a. forebygge sociale konflikter.

Overfor alle disse temaer er begrebet NORMALISERING et kontrabegreb.

Om der så blot er tale om et uheldigt ordvalg eller der er tale om en - vurderet ud fra de synsvinkler der dækkes af de nævnte 3 temaer - perspektivløs politik må de kommende beslutninger om Christiania afgøre.

 

ad 1. Det er klart man kan opfatte den kreative og innovative by som et spørgsmål om at satse bevidst på udvikle særligt højteknologiske felter - biotek, nano-teknologier osv. Og så kan man jo være ret ligeglad med Christiania. Men det understreges gang på gang i den litteratur som beskæftiger sig med disse felter at det udover den snævre satsning drejer sig om at opbygge et generelt klima af ’generosity, empathy and understanding’. Det er altså ikke ligegyldigt hvilke signaler der sendes via offentlige politikker. Hvis man anerkender den synsvinkel så bliver Christianiaspørgsmålet vigtigt i denne sammenhæng.

ad 2. Også når det gælder turist og kulturdimensionen er der naturligvis forskellige opfattelser. Nogle vil hævde at Tivoli, Strøget, Fields og Louisiana er nok. Men det bliver mere og mere åbenbart for den almindelige iagttagelse - og den forskning der er på området har hævdet det længe - at de alternative kulturer og omfanget af alternative og dermed potentielt nyskabende kulturer er den afgørende ’konkurrenceparameter’ i kampen om at gøre byen interessant som besøgsby. Dermed melder spørgsmålet om hvordan man behandler Christiania sig igen som et vigtigt spørgsmål - og et vigtigt signal.

ad 3. Den socialt rummelige by handler både om at opretholde en fælles forståelse af at samfundet er rummeligt og det handler mere specifikt om at beskytte sig mod tilspidsede sociale konflikter ved hele tiden af være opmærksom på at byen skal give meningsfulde rum til alle grupper. Hvis man ikke er bevidst om disse forhold ender man med amerikanske tilstande. Og det er netop - for igen at tale business - en fordel for den europæiske by, og specielt den skandinaviske, at vi har kunnet udvikle vores samfund og vores byer så de skabte rum for alle. At skabe rum for alle forbinder sig naturligvis også til de foregående temaer.