LIDER VI AF ELEFANTIASIS?

Pengene eller livet?

Resumé af prof. Gunnar Thorlund Jepsens indlæg på Christianias Bundmøde December 2002

1. Bundmøde - Topmøde

Tingene skal gro - ikke styres

Decentralisering er ikke delegering fra oven som EU’s subsidiaritetsprincip.

Med Grundtvig - styret skal vokse af folket op - , det er det ægte subsidiaritetsprincip.

Derfor er bundmøde bedre end topmøde.

2. SMÅT er godt

Schumachers (en kendt økonom fra midten af forrige århundrede) argumenter for at småt er godt:

1. Indsats og ansvar falder sammen

2. Bedre motivation

3. Ubureaukratisk

4. Demokratisk

Man kan tilføje

5. El og EDB giver decentraliseret virksomhed

6. Bedre konkurrence jo flere der konkurrerer

7. Modvirker monopoler

Men kræver globaliseringen ikke store enheder a la EU?

3. Globalisering contra Regionalisering

ægte globalisering er:

a) udveksling af kultur, ideer og tanker

b) forsvarlig konkurrence og handel

Regionalisering dvs. EU er:

a) integration dvs. sammensmeltning

b) handelsforvridning dvs. intern EU-handel fremfor international handel og byttefordele.

Regionalisering er skadelig dvs. EU er skadelig, fordi a) Lige områder udveksler overflødige varer - også fordi veje mv. ikke har en pris. Man understøtter faktisk tung og forurenende landevejstransport. b) Man “beskytter” ens egne - specielt landbrug - mod konkurrence fra bedre og billigere produkter.

x) rammer forbrugerne i EU

y) rammer U-landenes eksport og produktion

z) gavner ikke landbruget i EU, idet “støtten” kapitaliseres i jordprisen.

Men kræver bekæmpelse af forurening ikke store integrerede enheder a la EU?

4. Forurening og Miljø og store enheder

De enkelte lande i EU hindres i at forbedre miljøet f.eks. ved afgifter på pestici-der og kunstgødning m.v. - fordi det rammer konkurrenceevnen.

Det kunne modvirkes ved importafgifter, f.eks. til Danmark, på udefra kommende produkter, der ikke er miljøafgiftsbelagte.

Det ville være rigtig økonomi - men er forbudt i EU, der ledes af teknokrater og uvidende jurister og politikere.

Små lande, der er udenfor EU og andre lignende organer, kan derfor bedre selvstændigt føre rigtig miljøpolitik.

5. Hvorfor vil man så have store enheder?

Svaret er

1. Magtpolitik - f.eks. baseres EU på et slagord om magt til Europa (der strengt taget kun er en geografisk halvø uden fælles kultur og historie).

2. Elefantiasis - troen på det store - blandt dyr Elefanten - rammer politikere og teknokrater, journalister og andet godtfolk som en smitsom sygdom.

6. Men de små lande er de rigeste

Målt i velfærd og i lighed er Danmark, Norge, Sverige, Island, Luxemborg, Belgien, Holland osv. - de små lande - langt at foretrække for Tyskland, USA, Rusland osv. - de store lande. Samtidigt er de målt også i GNP/indbygger nogle af verdens rigeste lande.

7. Folk og Nation er sammenfaldende i mange små lande

Danskerne har en historie og en idenditet Danmark har det.

Slovakiet har det.

Tjekiet har det.

Derfor er Danmark, Slovakiet, Tjekiet og også Norge, Sverige, Finland harmoniske lande.

Tysklands og Italiens historie er kort - fra midten og slutningen af forrige århundrede - derfor magtcentrerede, chauvenistiske, nationale og krigsskabende(1. og 2. verdenskrig).

Det bedste er små folkeligt baserede nationer - medens store nationer - også Europas Forenede Stater - er potentielt krigsskabende (jvf. USA)

8. Spillereglerne afgørende

I Danmark og andre små lande er der en over mange år udviklet respekt forparlamentaristisk - demokratiske spilleregler som

1) adskillelse af dømmende, udøvende og lovgivende magt

2) valg uden svindel og mindst hvert fjerde år

3) ukorrupt administration

4) tolerance og debat (frihed for både Loke og Thor)

Disse spilleregler er folkeligt accepterede og groet op fra neden og sikrer friheds- og menneskerettighederne.

I de større nationer er der autoritetstro, mafiasystemer, korruption osv.

I EU er der ingen fælles folkelig idenditet som basis for demokrati - ingenfælles historie for alle medlemslande - ingen basis for spilleregler.

Derfor er EU potentielt et muligt skridt mod autokrati og styring og manglende demokrati.

9. Hvorfor små folkeligt baserede enheder med demokrati?

Svaret er: Fordi vi mennesker er forskellige, har vi opbygget et system, dersikrer vores ret til at være netop forskellige -. Og et sådant system er vokset opaf mange generationers erfaringer og forhandlinger. Ethvert forsøg på f.eks. i EU - fra oven - at tvinge demokrati eller lignende igennem vil mislykkes. Det skal gro op af folket. Derfor er Europas forenedeStater et fantasiprojekt.

Men kræver økonomisk vækst ikke større enheder og integration?

10. Økonomisk vækst eller ikke?

Hvad er egentlig økonomisk vækst?. Hvis man ved økonomisk vækst menervækst i GNP-tallet i Statistisk årbog - så er det blot en menneskefjendsk sportsøkonomi at tilstræbe mere vækst.

Hvis man mener vækst i velfærd - Ja - så er det noget andet, og velfærd er ogsåbrød og varer

men meget mere

- Det er lige vilkår

- Det er kunst og samvær

- Det er frihed

osv.

Og herefter skal politikken tilrettelægges så alle - forskellige som de er - kan vælge frit et bedre liv end det de har.

Og da den menneskelige kreativitet er så stor, at robotterne om 50 år vil overtage produktionen, er det på tide at vi forsøger at få menneskene til at kunne udfolde sig “i leg på de grønne enge”.

Ord som arbejdsomhed, sparsommelighed osv. må erstattes af ord som kærlighed, frihed, åbenhed, samvær - - -

Og sådanne ting kan bedst udfolde sig i små og overskuelige enheder - eller somRagner Frisch (økonom og nobelpristager) sagde det: “de mindste enheder ioptimal teknik og økonomi” -

Og med mulighed for eksperimenter med livsformer og samvær - som her iChristiania -

Det er livet - og ikke kun de materielle fornødenheder, det drejer sig om.

Og et godt liv - dvs. vækst i livsvilkår - kræver små enheder.

Jeg kender iøvrigt ingen af de økonomer, jeg til daglig omgås, der ikke er enig idette.

Men vi har nok forsømt at få denne opfattelse til at sprede sig ud over vore egne- lidt ufolkelige - cirkler.

11. Livet eller pengene

Jeg håber hermed at have rådet lidt bod på denne mangel. Thi selvfølgelig er det livet og slet ikke pengene - det til syvende og sidst drejer sig om.

Pengesedler, Dankort og lignende - Christianiamønten - er selvfølgelig uundvær- lige hjælpemidler i en bytteøkonomi. Men heller ikke andet. Gør dem ikke til guder! Men tænk på det gode liv i stedet. Vælg livet og ikke pengene.

Men - vil jeg så tilføje - bliv for guds skyld ikke moralister eller slagordsprægedeideologer. Thi vi er netop ikke alle ens. Og derfor må vi respektere det enkeltemenneske dvs. de andre. Formålet helliger ikke midlet - aldrig. Og med Nis Petersen:”Vi må ikke spilde Peter, thi der er kun een af hans slags”.

Respekten for ens næstes ret til at leve et godt liv - det er livet. Derfor er lighed i udgangsvilkår vigtigere end høj materiel velfærd og vækst. På den måde er svaret klart:

Vi må foretrække livet for pengene.

12. Diskussion efter foredrag:

Emner:

1. Kan renten undværes?

Nej - ikke så længe folk vil have kompensation for at udsætte deres forbrug dvs. en betaling for opsparing og så længe de vil betale for at fremskynde forbrug -. Også tid har en pris.

2. Bør væksten sættes i stå?

? - Spørgsmålet er uklart - Hvad er vækst?

Hvis det er mere mad til de sultne, mere kultur, bedre samkvem, fleregode hjælpemidler uden forurening så bør væksten vel fremmes. Det

drejer sig ikke alene om vækstens størrelse, men primært om dens kvalitet - undtagen for munke og andre “nykterister”.