Hippiebyen sover (tekst: JOKER alias Lars Fenger) De første vilde dage var vist noget for sig selv folk gik nøgne rundt og sang 'I kan ikke slå os ihjel' men så blev det koldt og nogen lærte at svejse de lavede gammelt jern om til ovne og pejse. Der var cowboydere og indianere, klamphuggere og fagmænd URO'er og viggo'er og bydrenge og bagmænd julemænd og NATO-hær og hippiechicks på bare tær Tordenskjolds soldater i kejserens nye klær. Gangstere og syrevrag og hellige mænd og politi og politi og politi igen Halvskaldede hippier med hestehalehentehår demente orakler som ingen forstår glødende entusiaster og militante bilister afblomstrede blomsterbørn og aktiverede aktivister. Hippiebyen lever på godt og på ondt sanseløse branderter vælter sanseløse rundt ansvarlige entreprenører og autodidakte specialister. Gangstere og syrevrag og hellige mænd og politi og politi og politi igen Hippiebyen sover trygt i samfundets favn et mindretal forhandler i fællesskabets navn samarbejdspolitikere forvalter alles tarv det tavse flertal sælger ud af fællesskabets arv. Der bagtales og røvslikkes og tilsvines og nedgøres sekshundrede numser der alle vil tørres rundsave på albuerne er noget der vil frem hvorfor skal virkeligheden være så grim. Gangstere og syrevrag og hellige mænd og politi og politi og politi igen Christiania er en torn i øjet, lov og orden undermineres Folketinget har vedtaget at Christiania skal normaliseres "Det er jo en skandale, det rene anarki det hører ikke hjemme i et demokrati de vil jo ikke holde takten eller følge melodien de kriminelle nasserøve gør ordentlige borgere til grin men vi har faktisk næsten vundet, for de spiller allerede vores spil og de spiller efter vores regler, som vi ændrer når vi vil Gangstere og syrevrag og grådige mænd politi og politi og politi og politi igen og igen |