Julemandens taler

	JULEMANDENS TALE - 1. DAG: Jeg er julemanden Jeg er meget, meget gammel. Lige så gammel som menneskerne. Jeg kommer fra et sted langt langt væk. Fra verdens yderste grænse. Fra et sted, hvor man ikke har penge, og ikke er rige, sådan som måske nogen her tror, at man skal være rig. Men derfor kan man godt være rig alligevel, selvom om nogen synes, at folk dér er fattige. Man er rig, hvis man kan gøre andre glade. Og man er rig, hvis man kan fortælle andre noget vigtigt! For om vinteren, når det er allermørkest, når man helst ikke skal være for meget ude i kulden, så er det godt at kunne sidde inde i sin hule, eller i sit telt rundt om ilden, og LYTTE! Man kan lytte efter vinden. Eller efter dyrenes lyde. Eller når isen taler. Eller man kan lytte, hvis der er nogen, der kan fortælle. Og den der kan fortælle, giver dem der lytter en gave. Som de kan fortælle videre, som nye gaver. Og det er ikke en gave, hvor man spørger hvad den koster. I dag får I gaver - men KUN hvis I lytter! Jeg kommer til Jer nu hvor det er ved at være den mørkeste dag på året. Aller-mørkest. Når solen er allermindst. Og hvor et nyt år skal fødes. Så får I en gave: I får lyset tilbage, og I får håbet. Der er nogen der siger jeg kommer fra Grønland. Det gør jeg i dag. Men jeg kunne også komme andre steder fra. Fra samernes land, højt opppe mod nord. Fra romaernes land, hvis I ved hvor det ligger? Eller fra fra indianernes land.... Nu om lidt kommer der en ægte indianer, der kan fortælle - og hvis I lytter, så får I en gave af ham. Han hedder Medicine Story. For hans fortællinger er også medicin. Folk kan blive helbredt af hans historier. ----------- JULEMANDENS TALE - 2. DAG: Jeg er julemanden.... men i dag kommer jeg ikke fra Grønland... I dag kommer jeg fra Lilleasien. Nogen siger, at når man kommer fra Lilleasien, så kommer man fra Tyrkiet. Og andre siger: Næh hov!.. før det var Tyrkiet, så boede grækerne der. Men i virkeligheden kommer jeg mange steder fra. Og hvert sted har jeg forskellige navne. I dag vælger jeg altså at komme fra Lilleasien. Et sted hvor jeg for næsten 2000 år siden var biskop. Dengang var en biskop noget andet end i dag. Og dengang kunne det være farligt at være kristen. For de kristne kunne ikke lide, at andre mennsker skulle bestemme over dem. Så derfor blev de tit forfulgt af dem, der havde magt. Der hvor jeg boede, i Lykien, havde næsten alle mænd en rød hue på hovedet. Så derfor har jeg den også på i dag. En dag hørte jeg om en mand, der havde tre døtre. Manden var så fattig, at han ikke kunne gifte dem væk, fordi de SKULLE have en medgift. De skulle have penge eller guld, eller noget der var værdifuldt med sig, når de blev gift. Men familien havde ikke noget af værdi, så faren var bange for, at hans tre døtre kun kunne overleve ved at være ludere. Men jeg havde en del penge. Og guldklumper. Og så en aften, mens manden lavede suppe i sit køkken på komfuret, så kravlede jeg op på taget og krøb hen til skorstensåbningen. Og der kunne jeg oppefra kigge lige ned igennem skorstenen, se lige ned i suppegryden. Og så smed jeg tre stykker guld ned gennem skorstensrøret, lige ned i suppen. Uden at faren opdagede det. Da familien skulle spise, så opdagede de, at der lå guld i bunden af tallerknerne. Og så var de tre døtre reddet! Så kunne de blive gift, fordi de havde noget guld med hjemmefra, som brude. Det var jo godt. Men læg mærke til, at jeg gjorde det, UDEN at fortælle hvem det var, der havde reddet dem. For de bedste gaver giver man, uden at bede om tak. I dag vil jeg også give en gave. Ikke gennem skorstenen, men ligesom i går, ved at give Jer noget I kan lære. Noget der kan hjælpe Jer, så I ikke så let pludselig står og er fattige. For vi behøver ikke så meget guld og ting, bare vi har lige, så vi ikke lider nød, og så vi får tid til at lytte... til naturen... og til kloge mennesker...og til at fortælle om de gode og kloge ting i livet til andre. Blandt andet om MENNESKET OM MØNTEN... ---------------- JULEMANDENS TALE - 3. DAG: Jeg er julemanden.... og jeg hedder også Nikolaos. Eller Sankt Nikolaos. Fordi jeg også er bleven gjort til helgen. Selvom det måske er noget pjat! Men det er især de fattige, der godt kan lide mig! Hvorfor det? Nikolaos betyder nemlig - ja ved I det? Det er græsk - - Nike betyder SEJR. Og laos betyder FOLK. Så Niko-Laos betyder FOLKETS SEJR. Derfor har Sankt Nikolaos altid været en helgen, der beskyttede de fattige, og hjalp dem. De fattige, det kunne være søfolkene. For hvis mænd i gamle dage var fattige, så var det tit det eneste arbejde, de kunne få, ombord på skibe, som matroser. Og så er jeg blevet søfolkenes helgen. Så i havnebyerne er der mange kirker, som har mit navn: NIKOLAI KIRKE. Også her i København. De fattige, der godt kunne lide mig, det kunne også være slaverne. I Grækenland i gamle dage havde slaverne een dag om året, hvor de fik lov til at lege, at de ikke var slaver. I Athen løb de så rundt i gaderne og lavede fis og spillede konger for en dag, og gjorde sjov med de rige, dem der havde magten. Og lige den dag tog slaverne en rød hue på hovedet. Sådan en nissehue. For at ligne mig. Fordi i Lykien, det land jeg kom fra, plejede mændene at have en rød lue på. Jeg sagde lige, at jeg kom fra Lykien. Hvor mange af Jer ved hvor det ligger? Det var et land, der ikke findes mere. Og i dag i Europa er der en masse små folk, der heller ikke har deres eget land. Hvor mange af Jer kender sorberne? Hvor bor de henne? De bor ikke så langt fra os, i Tyskland. Men de taler ikke tysk, de taler sorbisk. Og hvor mange af Jer kender ruthenerne? De bor på grænsen mellem Slovakiet, Polen og Ukraine. Hvad med vlakkerne? Eller kender I goranierne? Eller szeklerne? Eller gagauzerne? Næh, der er mange folk, der ikke har et land, som de kan kalde deres eget. Men de har en ting til fælles: De fejrer julen med at give hinanden gaver. Ligesom julemanden Nikolaos gjorde en gang for næsten to tusind år siden. Min gave i dag er, at I skal høre noget om nogle af alle de mange forskellige folk, der bor i Europa. ----------- JULMANDENS TALE - 4. DAG: Jeg er julemanden. Sankt Nikolaos kalder nogen mig. Og Nike Laos betyder på græsk ‘Folkets Sejr’. Og alle de fattige holder af mig og håber at jeg vil hjælpe dem. Men jeg findes også andre steder på jorden. Der har jeg bare andre navne. Julemanden vil - når det er allermørkest - sprede glæde og fred, og fortælle at nu kommer lyset tilbage. Og at man skal starte det nye år med at give af sit overskud. Fred kan man skabe, når man giver gaver. Gaver behøver ikke at koste penge. Man kan også give gaver, hvis man har noget klogt at fortælle. Det er ikke gaver man kan sælge, men gaver som man kan bruge - hvis man kan lytte. Den fattige, der ikke har noget at miste, plejer at være god til at lytte. Og mange steder er gæstevenskab en hellig pligt. At være gæstfri er også at give en gave. De rige, der har samlet værdier, er ikke altid så gæstfri. De er BANGE for at miste det de ejer. Og når man er bange, så er man ikke så god til at lytte. Men hvis de, der er rige og har magt over andre, ikke vil lytte, og ikke vil give gaver, så kan de fattige, der godt kan lide Julemanden, også blive vrede. Og så tager de julemandens røde hue på, og laver oprør! En top, der ikke lytter til bunden - et hoved der ikke lytter til følelserne - risikerer at få af riset. Derfor findes der også en julemand, der har et ris i hånden. Men hvis man kun bruger riset, uden at søge fred bagefter og giver gaver, så har man ikke lært noget af julemanden. Man skal altid kunne tilgive. Uden tilgivelse ingen fred. Derfor er det godt at kunne lytte. Ikke til dem der bare taler og taler. Der er mange der taler uden at sige noget. Men også at lytte til det, der IKKE bliver sagt. Det er en gave at kunne lytte til stilheden. Så er man parat til at hjælpe andre. Så kan man skabe fred. Min gave til Jer i dag, det er - hvis I er parate til at lytte - vejen til den indre ro.