Gustav Bunzel: NULVÆKST

Fremført som politisk stand-up til "Bundmøde" i Christiania 02.12.13 ledsaget af Michael Perbøll på klaver.

Siden 70erne har godmodige mennesker givet udtryk for deres fremtidshensigter gennem begrebet nulvækst. Som skulle redde verden fra den truende økologiske katastrofe.

Det har oftest været velbjergede borgere, som både ville sikre en sundere verden for børnebørnene, og fremvise klædelig personlig beskedenhed. Vi har nok,vi behøver ikke flere materielle goder. Siger de med villaen og garagen fyldt med titusinder af dingenoter, hvoraf mange kun bruges med års mellemrum, og nogle aldrig.

Men, hvad betyder nu ordet nulvækst ? Er det overhovedet et begreb, kan man begribe noget med det ?

Noget skal altså ikke vokse. Men noget kan slet ikke lade være med at vokse, træer og græs feks. Økonomien skal ikke vokse !! Men skovbrug og kornavl er dele af økonomien.

Bruttonationalproduktet bør ikke vokse. Heller ikke i Afrika ? Okay, BNP per indbygger bør ikke overstige nuværende niveau i de rige lande. Eller lignende. Den nøjagtige definition er vel ikke så væsentlig ? Det er vel den gode hensigt, der tæller ?

Men, har nogen nulvæksttilhænger nogensinde protesteret vredt til sin arbejdsgiver over sidste lønforhøjelse ? Skal udgifterne til reparation af skoler og fængsler holdes på nuværende niveau ?

Man begår samme banale tænkefejl som Lomborg, når denne fremfører sit jubelslogan "vi skal have mest muligt miljø for pengene". Men er 3 æbler + 4 pærer + 3 blommer mere eller mindre end 2 gulerødder + 4 porrer + 4 rødbeder ? Hvad er mest miljø, bugtninger på Skjern Å eller bedre kollektiv trafik ? Det var i tredje klasses regnetime, at Lomborg lærte ikke at gøre denne fejl. Men når voksne mennesker taler om økonomi, så glemmer de alle børnelærdomme.

Et lands BNP siger faktisk ikke meget om eksisterende levevilkår, heller ikke når man dividerer det med antal indbyggere. BNP siger slet intet om de økologiske vilkår i pågældende land. Fald, konstans eller vækst i BNP per indbygger siger slet intet om pågældende biosfæres økologiske levevilkår, hverken for mennesker, dyr eller planter.

I de senere år har flere af de mest svinende poststatskapitalistiske lande faktisk haft fald i BNP. Hvilket betyder, at de har endnu dårligere råd til at nedlægge atomkraftværkerne.

Kapital er, som bekendt af alle, men fortrængt af de fleste, pengeavlende penge. Penge der investeres for at tjene flere penge. For kapitaler er vækst altså en eksistensbetingelse. Kapitaler har ansat milliarder, som frembringer hovedparten af menneskenes livsbetingelser. Skulle nogle da finde på at forlange mindre i løn, ville profitterne blot blive det større. Lønninger finansierer for det meste forbrug. Profitter finansierer både forbrug og investeringer i ny produktion. Selvfølgeligt forurener forbrug, men det er småting mod produktionens forurening. Konsumenterne er ikke ansvarlige for, hvad producenterne foretager sig. Det er de arbejdende, der truer økologien, ikke forbrugerne. Våben laves faktisk også af arbejdere. Også landminer.

Økonomiens opgave kunne vel udtrykkes simpelt som frembringelsen af de rigeligste livsbetingelser i en sund økologi med mindst mulig arbejdsindsats. ( Altså rundt regnet det modsatte af hvad der sker).

Nulvækst lyder politisk moderat, passende for forstadsvillaborgeren. Ingen revolution og barrikader her. Men, at kræve nulvækst af kapitaler er faktisk det samme som at kræve deres ophævelse.

Hvordan skulle nulvækst, altså konstans i BNP per indbygger, overhovedet praktiseres ? Hvorledes skulle lovgivningen se

ud ? Hvad skulle staten gøre for at få den overholdt ? Skulle staten med magt søge at mindske de indkomster, kapitalernes profitter og lønninger, som staten kan beskatte ?

Hvis en kapital skal forbedre sin økologi, da vil dette for det meste kræve øgede omkostninger. Kapitaler med ingen eller lav profit kan ikke øge omkostninger uden at gå fallit. Jo højere profit, jo højere vækstrate en kapital har, desto lettere vil den kunne påtage sig øgede omkostninger.

Omvendt. Hvis man forbedrer produktionens og produkternes økologi gennem forøgede omkostninger, så vil produktionens værdi vokse. En økologisk kylling er mere værd end en burhøne !!

Produktionens eller økonomiens mål i penge siger intet om det håndgribelige indhold, som bestemmer de økologiske tilstande. Men økonomien kan kun kvantificeres entydigt i pengeudtryk, som dog er ret intetsigende.

Skal økonomien forbedres som økologi, da er dens vækst som pengeudtrykt størrelse den gunstigste forudsætning. Hvad der skal ske med de fysiske størrelser, der indgår i økonomien, er en meget mere kompliceret affære, som man må have konkret forstand på.

Nulvækstparolen er ganske enkelt tankeløs tåbelighed. Hvordan kan den være fremført så længe af så mange så veluddannede ?

Kære tilhørere ! Man bør glædes ved at blive klogere.